Monitorering
1. Oprettelse i databasen
1.1. For at en skole kan få elevdata i databasen, skal tilmeldingsformularen på hjemmesiden være udfyldt korrekt, hvilket vil sige at alle felter er udfyldt.
1.2. Dernæst tilsendes skolen et diplom, som skal underskrives.
1.3. Kommunen bliver tilsendt en databehandleraftale som returneres i underskrevet stand til sekretariatet.
1.4. Kommunen opfordres i et følgebrev til at tiltræde fællesanmeldelsen ang. Fælles Kommunal Sundhedsindsats, som kommunen har ansvaret for at tiltræde ift. Datatilsynet.
1.5. Sekretariatet giver skolens sundhedsansvarlig adgang til administrationsmodulet via dennes UNI-Login.
1.6. Sundhedsansvarlig opdaterer skolens klasser ved et tryk på én knap i administrationsmodulet, som gør at alle informationer ang. elever hentes fra UNI-C.
1.7. Herefter er alle elever oprettet i databasen, hvor de identificeres via deres UNI-C bruger-ID.
2. Adgang for elever og forældre til egne resultater
2.1 Når resultater på en elev er indtastet, kan denne logge ind på hjemmesiden og se sine resultater. Login foretages af eleven med dennes UNI-Login
2.2 Forældrene har mulighed for sammen med deres barn at se dennes resultater. Forældre har adgang til deres barns resultater via et link til forældresiden nederst på barnets side. Forældrenes adgang sker altså via barnets UNI-Login.
3. Administration af listen med brugerId
3.1 Listen med elevernes bruger-ID er tilgængelig for den enkelte Skoles sundhedsansvarlige via adressen www.sundskolenettet.dk/administration00/. Skolens sundhedsansvarlige skal anvende sit eget UNI-Login for at logge på.
3.2 Listen med elev brugernavne (elev Id) findes via menuen Elever på forsiden i administrationsmodulet efter login.
3.3 Eleven og dennes forældre vil blive informeret af skolen om, hvornår elevens resultater er tilgængelige. Der vil for nogen skolers vedkommende blive oplyst over Forældreintra, når målingerne er uploadede.
4. Download
(Manual til dette kan findes i administrationsmodulet under Info, ”Manual til down og upload”)
4.1 Sundhedsansvarlig logger ind i SSN’s administrationsmodul og downloader her resultat ark for skolens klasser (Manual til dette kan findes i administrationsmodulet under Info Filer og ”Manual til down og upload”)
Fra 0.- 7. klasse indeholder arkene mulighed for indtastning af: Højde, vægt, livvidde, hoppehøjde og kondition (antal tilbagelagte hele meter i pendul løbetesten, - The Andersen Test)
Fra 7.-10. indeholder arkene desuden mulighed for indtastning af: hvilepuls, blodtryk og Peakflow.Efter tryk på knappen Excelgenerator kommer man til en side, hvor man kan vælge mellem 4 forskellige ark til download:
• Resultat Ark hvoraf tidligere resultatindtastninger fremgår. Tidligere resultater er markeret med farvet baggrund i Excel arket.
• Resultat Ark uden markering af tidligere resultatindtastninger.
• Skridttællings Ark med angivelse af tidligere resultater, hvor resultaterne fra skridttællingen angives som antal skridt pr. uge og eventuelle cyklede km til og fra skole.
• Kontrolmålings Ark.
4.2 I rullemenuen til højre vælges årgang og klasse.
4.3. Sundhedsansvarlig lægger klassernes resultatark på en USB nøgle, som han giver til de lærere, som skal foretage målingerne.
5. Indtastning af resultater
(Manual til dette kan findes i administrationsmodulet under Info, ”Manual til down og upload”, desuden er der information om organisering af måleprocessen i Procesmanualen, som findes samme sted!)
5.1 Læren som skal foretage målingerne, gemmer resultat arket på en bærbar PC, og taster resultaterne direkte ind i resultatarket.
5.2 når målingerne er udført og resultaterne indtastet, gemmes resultat arket på en USB nøgle og afleveres tilbage til sundhedsansvarlig.
6. Upload
(Manual til dette kan findes i administrationsmodulet under Info, ”Manual til down og upload”)
6.1 Sundhedsansvarlig logger ind i administrationsmodulet, hvor denne uploader resultatarkene.
6.2 Foruden måleresultaterne skal der på arket angives en måledato i det på arket viste format.
6.3 De personfølsomme data (elevens navn) som figurerer på resultat arkene uploades ikke til databasen.
7. Verificering af de uploadede resultater
(Manual til dette kan findes i administrationsmodulet under Info og ”Manual til down og upload”)
7.1 Inden resultaterne indgår i databasen, godkendes de ud fra normer fastsat af Landsnetværket.
7.2 Inden resultaterne kan gemmes i databasen bliver de automatisk tjekket ift. gældende normer. De tal som ikke overholder normerne berammes med en rød farve, og kan derefter rettes på selve hjemmesiden.
8. Indtastning af skridttælling
8.1 Skridttællingen monitoreres særskilt, og ved monitoreringen downloades resultatarket med skridttælling fra administrationsmodulet.
8.2 På resultatarket er anført skridttællingen for den enkelte elev pr. uge (7 dage) samt, hvis eleven har cyklet til og fra skole, det cyklede antal hele km, men kun for kørslen til og fra skole.
8.3 Skolens sundhedsansvarlige følger punkterne 5.2 – 5.5.
Resultaterne indtastes herefter i de viste felter med antal skridt pr. uge og antal godkendte (af elevens lærer) cyklede km til og fra skole.
9. Visning af resultater
9.1 Principper og metoder i resultatvisningen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og i samråd med Datatilsynet.
9.2 Resultatvisning for elever.
9.2.1 For eleverne vises resultaterne på www.sundskolenettet.dk efter login med UNI-Login. Resultaterne for konditionstal, livvidde og hoppehøjde vises i små animationer for klassetrinene 0. – 3. Klasse (indskoling) og 4. – 6. Klasse (mellemtrinet).
9.2.2 For de ældste elever i 7. – 10. Klasse (udskoling) vises resultaterne for konditionstal, livvidde og hoppehøjde i animationer og for højde, vægt, BMI, livvidde, hoppehøjde, konditionstal, peakflow, hvilepuls og blodtryk i diagramform. De sidste 3 sæt målinger er frivillige og ses kun hvis måleresultater foreligger.
9.2.3 På elevens egen side foregår resultatvisningen for klassetrinene 0. – 3. Klasse (indskoling), 4. – 6. Klasse (mellemtrinnet) og 7. – 10. Klasse (udskoling) med animationer og er forbundet med en kvalitativ skala på fem trin for de enkelte målinger. Til trinene er knyttet en farveskala, hvor grøn illustrerer det gode resultat og rød et resultat, der bør forbedres.
9.2.4 På forældresiden foregår resultatvisningen i diagramform, og er forbundet med en samtidig visning af et gennemsnit i Danmark for hver måling på det relevante alderstrin. I diagrammerne ses også de aktuelle gennemsnit for hver måling for det relevante alderstrin på elevens egen skole. Den sidste visning er dynamisk og opdateres, hver gang et resultat indtastes.
9.2.5 Det samlede sæt måleresultater vises også i skemaform sammenholdt med landsgennemsnit.
9.2.6 Resultatvisningen af præmiekonkurrencen Skridtstafetten sker på særlige undersider, der kan hentes frem via links på elevsiden, forældresiden og forsiden www.SundSkoleNettet.dk. Resultaterne vises som gennemsnitsværdier for antal skridt pr. uge pr. elev på en given skole. De fem bedst placerede skoler vises på en animation og en high score liste vises i tilknytning til animationen. High score listen indeholder kun de bedst placerede skoler (Top 10, Top 20, Top 50, Top 100 afhængig af antallet af skoler med måleresultater). Dette for at skoler med knap så gode resultater ikke udstilles. Er man logget ind som elev eller forælder, findes en menu knap, der fremkalder resultatet for egen skole.
9.2.7 Resultatvisningen for præmiekonkurrencen Formbarometret sker på særlige undersider, der kan hentes frem via links på forsiden www.SundSkoleNettet.dk. Resultaterne vises som gennemsnitsværdier for konditionstal. Der vises de fire kategorier, der indgår i konkurrencen. De bedst placerede skoler vises på en animation og en high score liste vises i tilknytning til animationen. High score listen indeholder kun de bedst placerede skoler (Top 10, Top 20, Top 50, Top 100 afhængig af antallet af skoler med måleresultater). Dette for at skoler med knap så gode resultater ikke udstilles.
9.3 Resultatvisning for forældre.
9.3.1 Forældre kommer ind på forældresiden ved at barnet logger ind med sit UNI-Login. Fra barnets side er der et link til forældresiden. Her kan børnenes resultater ses i diagramform.
9.3.2 Resultatvisningen i diagramform for forældre er forbundet med en samtidig visning af et gennemsnit i Danmark for hver måling på det relevante alderstrin. I diagrammerne ses også de aktuelle gennemsnit for hver måling for hvert alderstrin på barnets skole. Den sidste visning er dynamisk og opdateres, hver gang et resultat indkodes.
9.3.3 Det samlede sæt måleresultater vises også i skemaform sammenholdt med landsgennemsnit.
9.3.4 Resultaterne af præmiekonkurrencerne Skridtstafetten og Formbarometret ses af forældrene på samme måde som for elever beskrevet i afsnit 9.2.6. og afsnit 9.2.7.
9.4 Resultatvisning for offentligheden
9.4.1 Resultatvisningen for offentligheden sker via www.SundSkoleNettet.dk under menuen Målingerne og undermenuen Resultatvisninger.
9.4.2 Resultaterne vises i diagramform. Den enkelte visning vælges ud fra en menu, hvor klassetrinsniveau (indskoling, mellemtrin og udskoling), skole og kommune frit kan vælges.
9.4.3 Der vises alene gennemsnitsresultater for grupper. En gruppe består af mindst 15 elever, for at garantere deltagernes anonymitet.
9.4.4 Resultaterne af præmiekonkurrencerne Skridtstafetten og Formbarometret ses af offentligheden på samme måde som af elever og forældre beskrevet i afsnit 9.2.6. og afsnit 9.2.7.
10. Forældreinformation
10.1 Forældrene informeres i et standard brev eller via skole-intra om skolens deltagelse i SundSkoleNettet.dk, herunder de målinger der gennemføres for eleverne og omgangen med og anvendelsen af testresultaterne.
10.2 Standard breve til forældre, elever og kolleger kan findes i SSN’s manual mappe samt i administrationsmodulet under Info og ”Info breve”. Det er op til skolen at informere de implicerede parter. Skolen er velkommen til at ændre de foreslåede breve, hvis man måtte ønske dette.
