Blodtryk

Blodtrykket er et mål for det pres eller den kraft, blodet påvirker karvæggene med.

Blodtrykket bliver skabt ved hjertemuskulaturens kontraktion.

Blodtrykket stiger og falder med hjertets kontraktionsrytme. Det er størst, når hjertet trækker sig sammen. Denne fase kaldes hjertets systole. Når hjertet er afslappet, er blodtrykket mindst. Denne fase kaldes diastole.

Blodtrykket i karrene falder, jo længere væk fra hjertet karret befinder sig. Blodtryksfaldet skyldes energitabet ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem karvæggene og det forbipasserende blod. Det højeste blodtryk findes i den store legemspulsåre, aorta, ved udspringet fra venstre hjertekammer.

Tyngdekraften har også en vis betydning for blodtrykket. I stående stilling vil trykket, alt andet lige, være højere i benene end i hovedet. Denne påvirkning har størst betydning i venerne, hvor trykket kan være meget lavt. Vener er betegnelsen for kar, der fører blodet tilbage til hjertet. Kar, der fører blod fra hjertet, kaldes arterier.

Det arterielle blodtryk er størst mod slutningen af hjertets systole, hvor den udpumpede blodmængde bevirker en udspiling af de elastiske vægge i de store arterier. 

I hjertets diastole drives blodet i arterierne frem ved hjælp af den energi, der under systolen blev opsamlet ved udspilingen af de elastiske arterievægge.

Arterievæggenes elasticitet er afgørende for, om der kan vedligeholdes en blodstrøm under hjertets diastole. Hvis arterievæggene var stive rør, ville blodstrømmen standse, hver gang hjertets kontraktion var tilendebragt, og trykket i et sådant stift rør ville blive meget højt under kontraktionen.

En sådan situation opstår, hvis arterierne bliver uelastiske som følge af aldring og forkalkning af karrene. Eller ved fysisk inaktivitet.

Når vi i det daglige taler om blodtryk, refereres der til blodtrykket målt i hvile på højre overarm.
 
 

Blodtrykket er som nævn højest ved hjertet, hvor blodet presses ud af venstre hjertekammer i aorta (legemspulsåren) for at forsyne hele kroppen med blod.

 

En blodtryksangivelse indeholder to tal. Nemlig det høje systoliske tryk ved hjertets sammentrækning og det lavere ved hjertets hvilefase (diastolen). Et blodtryk kan således f.eks. være 120 mmHg for det systoliske tryk og 80 mmHg for det diastoliske. Det skrives 120 mmHg/80 mmHg eller 120/80. I daglig tale refereres til dette blodtryk som 120 over 80.

Blodtrykket måles i mmHg (millimeter kviksølv) som det relative overtryk, der ydes på karvæggene.