Blodtryk og sundhed

Et velfungerende kredsløb er karakteriseret ved, at hjertet er stærkt, karrene elastiske og blodmængden med de ilttransporterende røde blodlegemer relativ stor. Det vil sige, at kredsløbet har en god kapacitet til at forsyne kroppens væv og organer med ilt og næringsstoffer

Blodtrykket og pulsen stiger og falder med kroppens behov for ilt. Under dynamisk arbejde stiger blodtrykket dog ikke i samme grad som, hvis arbejdet er statisk.

Men blodtrykket kan også være højt, hvis kroppen af andre årsager har et stort iltbehov. Er kroppen stor i forhold til dimensioneringen af kredsløbet, kompenseres der med et højere blodtryk. Er personen syg, stresset eller indtager medicin kan blodtrykket også være forhøjet. 

Hvis kredsløbet ikke er velfungerende, for eksempel på grund af uelastiske karvægge eller nedsat kapacitet for ilttransport er konsekvensen, at blodtrykket bliver forhøjet.

Forhøjet blodtryk er således ofte et udtryk for, at blodkarrene ikke er elastiske eller, at der er aflejringer i dem.

Er blodtrykket forhøjet belastes hjertet og blodkar. Et af faremomenterne i denne situation er, at karvæggene bliver ujævne, således at fedt og kalk aflejres på indersiden af karrene. I sidste ende kan dette føre til karforsnævringer eller blodpropper. 

Forhøjet blodtryk forekommer hos mere end 10 % af børn i Danmark, og tendensen er stigende.
 

Dertil kommer, at et forhøjet blodtryk i barndommen og ungdommen ofte følger personen som voksen. Det vil sige, at mange hjerte-kar lidelser i voksenlivet har sin oprindelse i et forhøjet blodtryk i barndom eller ungdom.

Blodtrykket som barn og ung kan derfor være et signal om en øget risiko for hjerte-kar lidelser senere i livet.

Der er typisk ingen eller få symptomer forbundet med at have et forhøjet blodtryk i barne- og ungdomsårene. Der kan dog være en tendens til hovedpine og påvirkninger af stofskiftet, der blandt andet kan give søvnbesvær.

Men det forhøjede blodtryk er et udtryk for, at hjertet arbejder hårdere end normalt, hvilket slider unødigt på hjerte og kar.
 

Fysisk inaktivitet udgør en stor risikofaktor med hensyn til forhøjet blodtryk. Endvidere er en stillesiddende eller inaktiv livsstil ofte årsagen til overvægt og fedme, som er en anden risikofaktor, der findes både ved forhøjet blodtryk og hjerte-kar lidelser.

Regelmæssig motion og sund kost er gode redskaber til at kontrollere vægten og sænke blodtrykket.

 

Regelmæssig motion er blodtrykssænkende i sig selv, men det forebygger også senere udvikling af forhøjet blodtryk. Den forebyggende effekt indtræder også, selvom den fysiske aktivitet kun foregår med moderat intensitet, om end effekten bliver større med højere intensitet. 

Der er ingen risiko for, at blodtrykket bliver for lavt på grund af fysisk aktivitet.

Er blodtrykket for lavt, kan det skyldes, at hjertet er for svagt eller, at blodmængden i forhold til hjerte og kar er for lille.

Faremomentet er her, at vitale kropsdele ikke forsynes tilstrækkeligt med ilt og næringsstoffer. Dette er dog en uhyre sjælden tilstand. Generelt er det et sundhedstegn at blodtrykket er lavt.