Hvor højt bør blodtrykket være?

Der er flere bud på anbefalinger omkring blodtrykkets størrelse.

En tommelfingerregel siger, at det systoliske blodtryk ikke bør være væsentligt højere end 100 + personens alder og det diastoliske ikke højere end 50 + alderen.

En anden anbefaling siger 120 over 80 som normalt for unge og voksne. Dog let stigende med alderen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret, at der først er tale om forhøjet blodtryk, hvis det systoliske blodtryk er over 140 mmHg, og/eller det diastoliske blodtryk er over 90 mmHg.
Normerne gælder for voksne og er uafhængige af fysisk størrelse, køn og alder.
 

WHO tager således ikke højde for, at blodtrykket normalt stiger med alderen, at mænd normalt har lidt højere blodtryk end kvinder, og at fysisk store personer ofte har højere blodtryk.

Blodtrykket stiger normalt med alderen på grund af arterievæggene med tiden bliver mindre elastiske, samt at der med tiden forekommer aflejringer på karvæggene.

Det skal dog nævnes, at fysisk aktivitet betyder, at karrene kan bevare noget af deres elasticitet, og at der forekommer færre aflejringer på karvæggene således, at blodtrykket ikke nødvendigvis stiger ret meget med alderen.
 

Men den stigende tendens i blodtrykværdierne i Danmark - også for børn, sammenholdt med vor viden om den store betydning forhøjet blodtryk har for udvikling af hjerte-karsygdomme i voksenlivet, antyder et behov. Eventuelt fremtidige normer for børn bør indeholde referencer til alder, højde og køn. 

Som nævnt er der forskellige meninger om anbefalinger på, hvor højt blodtrykket må være. Dertil kommer, at der kan være individuelle forskelle, samt at de omstændigheder, hvorunder blodtrykket måles, har stor betydning.
Der findes endnu ikke officielle normer for forhøjet blodtryk for børn i Danmark.
 

Interessant i denne forbindelse er, at risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme synes at stige ved blodtryksniveauer, der er betydeligt lavere end WHO’s grænseværdier på 140 mmHg/90 mmHg.

Skemaerne herunder viser gennemsnitsblodtryk i Danmark for drenge og piger ved forskellige aldre.

Har man konkrete målinger af blodtryk, kan skemaerne anvendes til at se, om det pågældende barn ligger væsentligt højere end gennemsnittet.  
 

Referencer:

Ugeskrift for Læger 2009;171(24):2016, Jess Lambrechtsen, Medicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, Svendborg

Sygehus, DK-5700 Svendborg.
 
Skridttællerbogen, Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Hjerteforeningen. www.hjerteforeningen.dk
SundSkolNettet.dk’s Sundhedsfagligt Udvalg