Legemshøjde
Legemshøjden er i det væsentlige arveligt betinget. Men miljøforhold, herunder blandt andet kosten, har stor betydning for, om den genetisk mulige legemshøjde nås.
Selvom flere af vore kropsdele vokser indtil omkring 30 års alderen, standser vores højdevækst typisk i 16 – 19 årsalderen. Gennemsnitshøjden for 16 – 19 årige danske piger er ca.168 cm og for drenge ca. 179 cm. Men der er store variationer.
Børns højdevækst er individuel, og perioder med hurtig vækst kan forekomme ved alle aldre. Der er dog en tendens til øget vækst omkring puberteten hos drenge. Dette på grund af det mandlige kønshormon testosteron, hvis udskillelse stiger i denne periode. Testosteron virker stimulerende på vækst.
I Danmark registreres befolkningens højde ikke regelmæssigt. Men ved at sammenholde forskellige stikprøveundersøgelser kan man estimere gennemsnitshøjder for forskellige aldersgrupper.
I skemaerne herefter ses gennemsnitshøjder for drenge og piger ved forskellige aldre.
Senere i livet falder legemshøjden en lille smule med alderen. Dette sker på grund af vævsforandringer, blandt andet afkalkning af skelettet, der falder lidt sammen. Især kvinder er udsat for dette. Sammenfaldet kan dog til dels modvirkes ved motion og en hensigtsmæssig kostsammensætning.
Det er almindeligt, at de unge er højere end deres forældre. Der sker således en gennemsnitlig højdetilvækst i Danmark på 1,5 – 2 cm pr. tiende år. Årsagen er formentlig bedre ernæring, mindre hårdt fysisk arbejde, bedre pleje og kost i opvækstperioden.
Der er ingen indikationer på, at en bestemt legemshøjde skulle være mere sund end en anden. På trods af dette har man dog indført udtrykket "idealhøjde" om forholdet mellem den totale højde og benlængde eller siddehøjde. Den gennemsnitlige benlængde udgør her ca. 53 % af den totale højde, uanset om man er stor eller lille. Vores ben er altså gennemsnitligt lidt længere end resten af kroppen.
Drenge :
Alder angivet i år | Gennemsnitshøjder i Danmark angivet i meter med 2 decimaler (Drenge) |
6 | 1,19 |
7 | 1,24 |
8 | 1,29 |
9 | 1,35 |
10 | 1,41 |
11 | 1,46 |
12 | 1,51 |
13 | 1,56 |
14 | 1,69 |
15 | 1,74 |
16 | 1,76 |
Piger :
Alder angivet i år | Gennemsnitshøjder i Danmark angivet i meter med 2 decimaler (Piger) |
6 | 1,18 |
7 | 1,23 |
8 | 1,28 |
9 | 1,34 |
10 | 1,40 |
11 | 1,47 |
12 | 1,52 |
13 | 1,59 |
14 | 1,64 |
15 | 1,65 |
16 | 1,66 |
Referencer: Ugeskrift for læger 2002; 164(43):5011, ”Højde hos 6 – 16-årige danske skolebørn målt i perioden 1986/1987 til 1996/1997” og Ugeskrift for læger 2002; 164(43):5006, ”Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/1987 til 1996/1997 sammenlignet med danske målinger fra 1971/1972”
Senere i livet falder legemshøjden en lille smule med alderen. Dette sker på grund af vævsforandringer, blandt andet afkalkning af skelettet, der falder lidt sammen. Især kvinder er udsat for dette. Sammenfaldet kan dog til dels modvirkes ved motion og en hensigtsmæssig kostsammensætning.
Det er almindeligt, at de unge er højere end deres forældre. Der sker således en gennemsnitlig højdetilvækst i Danmark på 1,5 – 2 cm pr. tiende år. Årsagen er formentlig bedre ernæring, mindre hårdt fysisk arbejde, bedre pleje og kost i opvækstperioden.
Der er ingen indikationer på, at en bestemt legemshøjde skulle være mere sund end en anden. På trods af dette har man dog indført udtrykket "idealhøjde" om forholdet mellem den totale højde og benlængde eller siddehøjde. Den gennemsnitlige benlængde udgør her ca. 53 % af den totale højde, uanset om man er stor eller lille. Vores ben er altså gennemsnitligt lidt længere end resten af kroppen.
