Hvilepuls
Den blodmængde, der udsendes fra hjertet ved hver kontraktion, udøver et tryk på de elastiske vægge i de store arterier.
Trykudvidelsen, fulgt af en elastisk tilbagesvingning af arterievæggene, giver blodet et ekstra skub i fremadgående retning og bidrager til arterieblodets cirkulation. Blodet kan ikke løbe tilbage på grund af hjerteklapperne.
Den elastiske svingning i arterievæggene, der begynder i aortas (og lungearteriens) udspring fra hjertet, fortsætter på egen hånd i arterievæggene, først i de centrale og siden i de perifere arterier og endelig i arteriolerne (små arterier) for til sidst at fortabe sig i kapillærerne.
Denne fremadgående trykbølge i arterievæggene betegnes pulsen.
Antallet af hjertekontraktioner eller hjerteslag i minuttet kaldes pulsen.
Hvilepulsen angiver derfor i praksis antallet af hjerteslag pr. minut i hvile. I hvile har en voksen person brug for at få sendt 5 liter blod rundt hvert minut (store personer lidt mere og små lidt mindre).
En lav hvilepuls er således udtryk for at hjertet pumper meget blod ud for hvert slag. Der er individuel forskel på hvilepuls, så personer med relativt høj hvilepuls kan godt have et effektivt hjerte, men træning gør hjertet mere effektivt, og kan dermed sænke hvilepulsen hos et individ.
En hvilesituation opnås tilnærmet, når en person:
- Ligger og har ligget stille i ca. 20 minutter
- Ikke lige har spist
- Ikke lige har røget
- Ikke er påvirket af sindsstemninger
- Ikke er påvirket af indtagne stoffer
- Ikke er syg
- Ikke er påvirket af energikrævende processer i kroppen.
