Hvad bør hvilepulsen være? 

Ved hvilepulsen skal iltforsyningen blot være tilstrækkelig til at dække kroppens helt basale energibehov. Man bruger betegnelsen basalstofskiftet om stofskiftet i denne tilstand.

Dette kræver en vis basal iltforsyning. Denne er afhængig af, hvor meget blod hjertet kan pumpe ud pr. slag (slagvolumen), og hvor mange gange hjertet pumper i minuttet (hjertefrekvensen/pulsen).

Ganges puls og slagvolumen fås hvor meget blod hjertet pumper ud hvert minut (minutvolumen).

Et stort og kraftigt hjerte pumper mere blod ud og kan derfor lettere dække kroppens iltforsyning. Hjertet behøver derfor ikke "slå" så mange gange i minuttet for at dække behovet.

Hjertet bliver større og stærkere ved regelmæssig fysisk aktivitet. Ligeledes bliver den totale blodmængde større ved træning, og hjertet fyldes derved bedre, så det kan pumpe mere per slag.

Antallet af røde blodlegemer per liter, hæmoglobinmængden, har betydning for hvor meget ilt en liter kan transportere, og personer med høj hæmoglobinmængde (høj blodprocent eller hæmatokrit) behøver lidt mindre blod for at dække energibehovet, og de har derfor lidt lavere hvilepuls.

De fleste af disse forhold kan forbedres ved regelmæssig fysisk aktivitet. Man får større blodmængde, men blodprocent, eller hæmatokrit som man også betegner det, forøges ikke.

Veltrænede personer kan derfor ikke forklare deres høje hæmatokrit med at de har trænet. Ekstremt få har en hæmatokrit nær 50 (grænser for at man bliver ekskluderet fra idrætskonkurrence), så forklaringen er oftest doping.

Samlet betyder dette, at jo bedre form man er i jo færre gange behøver hjertet at slå.

Med andre ord jo lavere hvilepuls jo bedre fysisk form. Nogle ekstremt veltrænede kan få hvilepuls under 30 slag per minut, mens det normale er 60-70 slag per minut.

Men der er variationer. Høje, kraftige personer har tendens til langsommere puls end små spinkle på grund af et normalt lavere stofskifte.

Kvinders hvilepuls er som regel lidt hurtigere end mænds, hvilket skyldes de har mindre hæmoglobin per liter blod.

Børn og unge har hurtigere puls end voksne.

Sindsstemninger kan som tidligere nævnt også spille en rolle. 

Den gennemsnitlige hvilepuls for voksne mænd er ca. 60 slag pr. minut, og den gennemsnitlige hvilepuls for voksne kvinder er ca. 70 slag pr. minut.

I praksis vil det sige, at for voksne er en målt hvilepuls omkring de 60 ganske udmærket. Den reelle hvilepuls er således lidt lavere, da det er vanskeligt at opnå en målesituation, hvor personen er i absolut hvile.

Børn har generelt højere hvilepuls end voksne, og jo yngre børnene er jo højere er hvilepulsen - alt andet lige.

Hjertet bliver fra fødsel til voksen normalt stadig større og stærkere i forhold til resten af kroppen. Dette betyder, at hjertet ikke behøver at foretage ligeså mange kontraktioner pr. tidsenhed for at dække kroppens iltbehov, når børnene bliver ældre.
 

Der foreligger ikke særlige officielle anbefalinger på værdier for hvilepulsen, som der gør for blodtryk.

På figurerne sidst i dette kapitel ses resultatet af undersøgelser af hvilepulsen hos danske skolebørn. Målingerne er foretaget med børnene i siddende stilling samtidig med en blodtryksmåling.

Den reelle hvilepuls vil derfor være en anelse lavere, men resultaterne vil kunne bruges til sammenligning med målingerne i SundSkoleNettet.dk, hvor målingen typisk vil blive udført under lignende forhold. Der er dog store individuelle variationer, hvilket betyder, at et barn godt kan afvige meget fra normen uden, at der er noget galt eller, at barnet er i dårlig form. Men det er væsentligt at notere sig om barnets hvilepuls er stigende over en række skoleår.

I afsnittet ”Protokol: Målinger” her på hjemmesiden findes en teknisk beskrivelse af målemetoden, og i afsnittet ”Målingerne og sundhed: Blodtryk” findes en beskrivelse af den elektroniske blodtryksmåler, der samtidig anvendes til målingen af hvilepulsen.