Kondition

Vores evne til at udføre fysisk arbejde er afhængig af, at vi kan optage ilt via lungerne og transportere ilten til musklerne ved hjælp af blodet. I musklerne forbruges ilten i energigivende forbrændingsprocesser.

Evnen til at optage, transportere og forbruge ilt kaldes kondition eller aerob kondition (aerob = med ilt).



Når kroppen kan sikre musklerne rigelige mængder af ilt, er man i god kondition


I almindelig tale anvendes udtrykket kondition undertiden i en lidt bredere betydning, som værende en betegnelse for en almen helbredstilstand eller fysisk forfatning.

Det vil sige, at kondition her lidt upræcist dækker over forskellige fysiske egenskaber som udholdenhed, styrke, bevægelighed, reaktionsevne m.m.

På det seneste er der indført et nyt konditionsbegreb knyttet til stofskiftet.

Begrebet kaldes stofskiftekondition eller metabolsk kondition (metabolsk fitness). Dette begreb dækker over de ændringer, der sker i kroppen, når vi bruger vores muskler.

Når vi er fysisk aktive, udsender musklerne stoffer (”myokiner”), der har hormonagtig virkning på stofskifteprocesserne. Virkningen sker ikke blot i musklerne, men også i andre væv og organer. Dette påvirker blandt andet kredsløbet (blodtrykssænkende), kulhydratstofskiftet (øger insulin følsomheden) og fedtstofskiftet (sænker kolesterolindholdet i blodet).  
 
Mens konditionen normalt kun forbedres, hvis den fysiske aktivitet er af relativ høj intensitet, påvirkes skofskiftekonditionen i positiv retning, selvom intensiteten af den fysiske aktivitet blot er moderat. Her er det den samlede varighed af den fysiske aktivitet, der er vigtig.

I Sundskolenettet.dk måles den aerobe kondition.


Fysisk arbejde kræver energi. I menneskekroppen tilvejebringes denne energi ved forbrænding af næringsstoffer indtaget som føde.

Ved forbrændingsprocesserne (respirationsprocesserne) oxideres typisk kulhydrat (glukose) og fedt (fedtsyrer) under iltforbrug.

Ilten optages via lungerne, transporteres af blodet og forbruges i kroppens celler f.eks. muskelceller.

Affaldsstofferne i forbrændingsprocesserne er kuldioxid og vand. Formålet med forbrændingsprocesserne er at sikre kroppen energi til samtlige livsprocesser herunder fysisk aktivitet.

En god kondition regnes for et meget vigtigt sundhedsmål. 

Det er altså en persons maximale evne til iltoptagelse, der anvendes som mål for personens kondition. Den maksimale iltoptagelse måles normalt i liter ilt optaget pr. minut.

Mp3 fil med lyd til konditionstesten

Her kan du downloade mp3 fil med bip lyd til konditionstesten. Når du har trykket på linket ovenfor kommer Windows Media Player frem og begynder at afspille mp3 filen. Du trykker herefter på Files (på Media Players menulinje) og derefter på Save As. Herefter vælger du, hvor du vil gemme filen på din Pc. Når du har dowloadet filen, kan den brændes over på CD og medbringes i gymnastiksalen, hvor den afspilles på anlægget.

Download pdf
Print indhold