Måling af kondition
Skal konditionen måles præcist, kræves et laboratorium med apparatur, der kan bestemme indåndings- og udåndingsluftens indhold af ilt, mens personen udfører et præcist defineret arbejde. Dette er i praksis ofte for besværligt, og man har derfor indført en række indirekte tests, hvor testresultatet kan omregnes til kondital eller VO2max (Maksimal iltoptagelse).
Til de oftest anvendte indirekte konditionstests hører:
- Coopers løbetest
Man løber så langt, man kan i 12 minutter. Den tilbagelagte distance omregnes til konditionstallet. - Cykelergometertests
Ved hjælp af cykelergometret (i daglig tale kondicykel) kan belastningen indstilles. Der cykles i et bestemt tempo ved forskellige belastninger, og arbejdspulsene måles. Udviklingen i arbejdspulse, kan sammenholdt med personens maksimal puls, omregnes til konditionstallet. En mere præcis variant er en wattmax test, hvor belastningen gradvis øges indtil udmattelse og slutbelastningen omregnes til konditionstallet. - Steptests
Her trædes (”step”) op og ned af en skammel med kendt højde i et bestemt tempo. Der foretages pulsmålinger efter arbejdets ophør, og tempoet i pulsfaldet omregnes til konditionstallet. Harvards Steptest er et kendt eksempel på en steptest. - Pendulløbetests
Foregår ved frem og tilbageløb på en fastlagt strækning. Løbehastighed eller løbetid og tilbagelagt distance anvendes til beregning af konditionstallet.
Omregningsmetoderne ved de indirekte tests bygger på forsøg, hvor man både har anvendt den indirekte test, og samtidig har gennemført en analyse af ind- og udåndingsluften for at bestemme iltforbruget.
- Måling af kondition ved hjælp af et cykelergometer er en god metode – men meget tidskrævende, hvis mange skal måles
På denne måde har man kunnet opstille pålidelige tabeller med beregninger for de mere håndterlige indirekte tests.
Sundskolenettet.dk anvender pendulløbetesten ”The Andersen test” til at måle konditionstal.
Testen er opkaldt efter professor Lars Bo Andersen, der har udviklet testen.
Testen udføres ved frem og tilbageløb mellem to markeringer. Afstanden mellem markeringerne er 20 meter. Der løbes på hårdt trægulv.
Testen varer 10 minutter, der er intervalinddelt i løbeperioder og hvileperioder. Både løbeperioder og hvileperioder varer 15 sekunder.
Målet i testen er at løbe så langt som muligt. Den tilbagelagte distance omregnes til konditionstal efter følgende formel:
Konditionstal = (18.38 + (0.033*løbelængde I meter) – (5.92*køn)). (drenge = 0; piger = 1) |
|---|
Kilde: Lars Bo Andersen
Konditionstallet kan også findes ved hjælp af understående diagram:
- Kilde: Lars Bo Andersen
Herunder er fremgangmåden for konditionstesten, som den udføres i Sundskolenettet.dk beskrevet trin for trin.
1. Opmål en løbebane på 20 meter i et lokale med hårdt trægulv. Håndboldbaner med internationale mål (20 x 40 meter) er særligt velegnede.
2. Anbring markeringer (for eksempel kegler) i hver ende af den enkelte testdeltagers løbebane.
3. Hver testdeltager har en hjælper, der er udstyret med papir og blyant til at notere de tilbagelagte baner.
4. Personen eller personerne, der skal testes, varmer op i 10 minutter.
5. Testdeltageren eller deltagerne placerer sig ved en markering (for eksempel en kegle) i den ene ende af en 20 meter lang løbebane.
6. En testleder (oftest en idrætslærer), udstyret med en fløjte (eller anden signalgiver) og et stopur, starter og slutter løbe- og hvileperioder.
7. Testdeltagerne orienteres om signalgivningen (fløjten) ved start på en løbeperiode på 15 sekunder og ved slut på løbeperioden og begyndelsen til hvileperioden på 15 sekunder.
8. Testdeltagerne orienteres om, at det gælder om at løbe så langt som muligt mellem de to markeringer. Hver gang en markering nås, skal testdeltageren røre ved et punkt (for eksempel gulvet) bag markeringen med den ene hånd, vende rundt og løbe modsat vej.
9. Testlederen giver startsignal til løb, og testdeltagerne løber så hurtigt de kan mellem markeringerne, mens hver testdeltagers hjælper noterer antallet af omgange.
10. Efter 15 sekunder giver testlederen signal til stop (fløjter).
11. Alle testdeltagere standser så hurtigt som muligt (indenfor to skridt) og hviler i 15 sekunder.
12. Efter 15 sekunder giver testlederen nyt startsignal til løb (fløjter).
13. Dette gentages indtil den samlede tid for testen på 10 minutter er nået. Det vil sige 20 løbeperioder og 19 hvileperioder.
14. Hjælperen noterer under hele forløbet antallet af gennemførte frem og tilbageløb. I den sidste hvileperiode anslås hvor mange meter, der er løbet af en eventuel sidste ikke fuldført bane.
15. Hjælperen udregner løbedistancen ved at gange antallet af gennemførte baner med 20 meter. Eventuelt lægges et antal meter til for en sidste ikke fuldført bane/omgang.
16. Hjælperen afleverer sit ark med beregningerne og testdeltagerens navn og klasse til testlederen.
17. Testlederen indfører testresultaterne (de tilbagelagte meter på 10 minutter) for hver testdeltager i et autoriseret resultatark.
I SundSkoleNettet.dk sker beregningen af konditionstallet maskinelt ud fra den tilbagelagte løbedistance.
