Vejledning til løbetræningsprogrammer
Programmerne sigter med en forbedring af iltoptagelsesevnen (konditionen).
Dette betyder, at de også har effekt på kredsløb og åndedrætssystem.
Især for utrænede vil der også være en effekt på muskelmassen og vægtfordelingen mellem fedt og muskler, selvom dette ikke er hovedmålet med programmerne.
Løb er valgt som træningsdisciplin, fordi alle kan deltage, og der kræves ingen særlige faciliteter eller hjælpemidler udover et par gode løbesko.
Dertil kommer, at man anvender mange og store muskelgrupper ved løb, hvorfor træningseffekten bliver stor.
Ved løb belastes også sener, led og skelet på en naturlig måde. Derfor opnås også en træningseffekt på disse ofte lidt oversete vigtige dele af kroppen.
Programmerne
De enkelte programmer er opbygget med 15 ”træningsdage” efterfulgt af en test.
Viser testen en forbedring, kan man gå videre til et træningsprogram med højere nummer eller træne på samme niveau og vedligeholde sin kondition.
Føles et program for hårdt, bør man vælge et med lavere nummer.
Har man svært ved at udføre en dags program, kan man gå et skridt tilbage eller gentage den pågældende dag et par gange, til det føles overkommelig.
Startprogrammet skulle alle kunne udføre.
Dagene skal ikke udføres i ubrudt følge. Det er uhyre vigtigt, at holde pause mellem træningsdagene.
Jo hårdere belastningen af kroppen har været under træningen, jo længere tid behøver kroppen til genopbygningsprocesserne.
I træningsprogrammerne her bør der holdes 1 døgns pause efter dage med lave belastninger og op til 3 døgns pause ved de større belastninger.
Restitutionen foregår hurtigere hvis kroppen er aktiv med lav belastning i restitutionsperioden.
