Målingerne og sundhed
Højde, Vægt og BMI
Vægt og BMI er de mest udbredte sundhedsparametre, men i virkeligheden har disse mål store mangler, når den enkelte skal vurdere sin sundhedstilstand.
Livvidde
En livviddemåling sætter fokus på ”det farlige fedt” omkring taljen. Det er denne type fedtdeponering, der kommer hurtigst, men det er også den, der hurtigst forsvinder ved øget fysisk aktivitet.
Hoppehøjde
Måling af et lodret stående hop er en funktionel måling af muskelstyrke i benene. Idet der ved hoppet arbejdes med egen kropsvægt, giver en eventuel ændring af kropsvægten en meget synlig effekt på resultatet.
Kondition
Skal man vælge en enkeltparameter som et mål for en persons sundhedstilstand, er en måling af personens konditionstal klart at foretrække.
Peakflow
Peakflow er et mål for åndedrætsmuskulaturens styrke og lungernes elasticitet. Lungernes elasticitet nedsættes målbart ved tobaksrygning.
Hvilepuls
Hvilepulsen er et mål for, at blodkredsløbet er velfungerende. En lav hvilepuls opnås bl.a. ved, at hjertet er stort og stærkt. Men er man i en vedvarende stresstilstand, kan det være vanskeligt at få hvilepulsen ned.
Blodtryk
Et forhøjet blodtryk er typisk et udtryk for dårlig fysisk form. Senere i livet er et forhøjet blodtryk den udløsende faktor ved mange hjerte- kar komplikationer.
Skridttælling
Skridttælling er en nem måde for den enkelte, at få indblik i om man bevæger sig nok i dagligdagen. Der er en tendens til, at vi bevæger os mindre og mindre, jo ældre vi bliver.
