Målingerne i undervisningen

SundSkoleNettets målinger har både en pædagogisk og en informativ værdi. Pædagogisk kan målingerne medvirke til at inspirere og motivere eleverne, og samtidig fortæller målingerne os, hvad vej det går med sundheden – i hvert fald når skolen når op på 3 eller flere målinger pr elev. Både før, under og efter målingerne er det oplagt at tale sundhed med eleverne på baggrund af de konkrete målinger og de opnåede resultater, men husk altid mangfoldigheden. Vi er ikke alle ens, og det er først og fremmest sig selv, man konkurrerer med.
Mange fag kan naturligt benytte sig af målingerne i undervisningen, og her er der ikke kun tale om de traditionelle sundhedsfag. Fag som matematik og samfundsfag kan have glæde at de mange tabeller og statistikker, som målingerne genererer. Så opfordringen er enkel: Bare kom i gang med at bruge målingerne i undervisningen.

Skridttællerne – en motivationsfaktor
Skridttællingen er et vigtigt redskab til at vurdere elevernes bevægelsesaktivitet. Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger in mente om 1 times daglig bevægelse for børn samt en generel viden om bevægelse som en af de allervigtigste veje til et sundt liv, kan skridttællerne give os væsentlig information.
Også som et pædagogisk redskab har skridttælleren betydning. Mange børn elsker at konkurrere, og klasserne indbyrdes kan have glæde af en rask kappestrid. Så hvis man på skolen sørger for at holde elever, lærere og forældre opdateret om status på den indbyrdes konkurrence klasserne imellem, har man samtidig bidraget til at holde fokus på vigtigheden af bevægelse.
En skole i Sorø har f.eks. udlovet en Tivolitur til den klasse, der gennemsnitligt bevæger sig mest, og det har tydeligt haft en motiverende effekt. Ganske vist må vi leve med muligheden for at snyde sig til bedre resultater end præsteret (flere kreative elever har fundet ud af ryste skridttællerne til nogle imponerende resultater), men generelt må man sige, at skridttællingen giver os vigtig information. 

En sundhedssnak med eleverne
Når en klasse går i gang med skridttællingen har man som lærer en fin anledning til at få en snak om sundhed. Hvad vil det egentlig sige at være et sundt menneske, hvad kan man gøre for at være sund, og hvad kan konsekvensen være af ikke at bevæge sig nok.
Også de øvrige målinger har stor pædagogisk og informativ værdi, som kan bruges, når der skal snakkes om sundhed med eleverne. BMI- og livviddemålingen kræver selvfølgelig en lidt mere privat tilgang, men selv om eleverne måles diskret, kan man sagtens tale med dem om informationsværdien af disse målinger.
I 7.-10. klasse kan målingerne suppleres med frivillige målinger af blodtryk, hvilepuls og peakflow, og det er oplagt at bruge disse resultater og målemetoder i fag som biologi og natur/teknik.

Den enkelte elevs målinger
Hvis eleverne skal have glæde af deres egne resultater, så er det naturligvis meget vigtigt, at lærerne sikrer, at alle elever har adgang til deres egne resultater og er vidende om de informationer, som SundSkoleNettets hjemmeside giver adgang til. Resultaterne for den enkelte er først og fremmest en sag for eleven og forældrene, men skolen har en vigtig rolle med hensyn til at opfordre og motivere til en sundhedssnak derhjemme. Skolen kan dog også selv påtage sig sundhedssnakken med den enkelte elev, hvis forældre og eleven er interesserede i en sådan snak. En mulighed kunne være at gøre elevens sundhed til en del af elevplanen og på den måde signalere vigtigheden af den information, målingerne giver. Endnu vigtigere er det selvfølgelig at bruge målingerne aktivt til at igangsætte sundhedsfremmende tiltag på den enkelte skole. Som lærer skal man ikke være bange for at tage udfordringen op, men kan man få sundhedsplejersken med på banen, så er det absolut en rigtig god ting.

Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab
Erfaringerne viser, at eleverne synes, det er spændende at se, hvordan de klarer sig i forhold til årgangens øvrige elever, skolen og landsresultaterne. Vi har dog ikke alle de samme muligheder, og derfor er den enkelte elevs forbedring af egne resultater meget mere interessant, end hvordan man klarer sig i forhold til de andre. Sundhed som en mangfoldig størrelse er vigtig at holde fast i.
Om man tager snakken med den enkelte elev, om man bruger målingerne til en generel snak i klassen om sundhed, eller om man kombinerer måderne at gribe opgaven an på, er ikke afgørende. Men det er det til gengæld, når det handler om at sætte sundhed på dagsordenen i undervisningen. Det er i hvert fald svært at forestille sig, at man ikke benytter målingerne til at tage fat på de undervisningsopgaver, der ligger i faghæfte 21 om Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.
Med andre ord er det bare med at klø på. Målingerne er simpelthen et sandt overflødighedshorn af muligheder for en pædagogisk og en faglig tilgang til undervisning i sundhed.