Mental sundhed i undervisningen

Pædagogisk set kan der anlægges tre perspektiver på fremme af mental sundhed i skolen. Disse er:

• Det mentalt sunde skolemiljø, som både handler om de fysiske rammer, og måske i endnu højere grad om den måde, vi er sammen på. Målet er at sikre vilkårene for et mentalt sundt skoleliv.

• Skolen for mental sundhed, som er en skole, der er optaget af at forme eller opdrage eleverne til et mentalt sundt liv, og som benytter forskellige metoder til fx at undgå mobning, anerkende forskelligheder og sikre, at hver enkelt elev får mulighed for at udvikle sig positivt som menneske – med positive selvbilleder og social anerkendelse. Målet er at eleverne lærer at tage hensyn til hinanden, og selv er med til at finde nye positive måder at være sammen på, med andre ord: social inklusion.

• Skolen om mental sundhed, er en skole, der sætter mental sundhed som indhold i undervisningen, tager elevernes selvbilleder og værdier alvorligt og giver dem mulighed for selv at arbejde med disse elementer. Målet er at sikre, at eleverne ved, hvad mental sundhed er, kan forholde sig til egen og andres mentale sundhed, og selv kan være med til at skabe rammer for at fremme deres egen og andres mentale sundhed.

SundSkoleNettet har igangsat et udviklingsarbejde, der skal hjælpe skolerne i deres arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed. Især elever med svære livsvilkår er vigtige i udviklingsarbejdet, men i realiteten sigter udviklingsarbejdet mod at forbedre alle elevers trivsel. Udviklingsarbejdet forventes at medvirke til at fremme en række mentale kompetencer hos eleverne, samtidig med at fælles mål på området opfyldes.

Det mentalt sunde skolemiljø
I det mentalt sunde skolemiljø er det skolens miljø, der er afgørende for fremme af mental sundhed blandt skolebørnene. Skolen danner rammen om mental sundhed, og både sociale og psykologiske faktorer spiller en rolle. De sociale faktorer er eksempelvis børnenes sociale inklusion og oplevelse af anerkendelse, mobbefrihed og frihed fra andre overgreb eller trusler samt økonomiske ressourcer og gode fysiske forhold. Er det en skole med sunde lokaler, god udluftning, gode toiletforhold, madordning eller kantine, legeplads mv.? De psykologiske faktorer er eksempelvis selvværd, positiv selvfølelse (selvtillid), oplevelsen af at ’vokse’, mental modstandsdygtighed (autonomi), tilpasningsevne, tillid til andre, oplevelsen af at blive set og mødt med anerkendelse.

Enhver skole er underlagt nogle økonomiske vilkår, som i et vist omfang betinger mulighederne for at skabe i hvert fald dele af det mentalt sunde skolemiljø. Nogle skoler er nye, flotte og med et inspirerende fysisk miljø, mens andre i den grad trænger til en ansigtsløftning. Har man ikke nogen kantine, vil det altid være sværere at tilbyde en sund madordning, og har man ikke råd til at lave en spændende legeplads, begrænses de tilbud, man kan give, naturligvis. Er lokalerne små og nedslidte, og er skolen bare generelt dårligt vedligeholdt, bliver tingene heller ikke lettere. Og har man aldrig råd til en lejrskole eller en ekskursion, ja, så er det naturligt, hvis man synes, der mangler en dimension i elevernes skoleliv. Heldigvis er der andre muligheder, og det skal heller ikke glemmes, at man trods alt ofte har i hvert fald nogle muligheder for at prioritere de fysiske forhold, der fremmer det mentalt sunde skolemiljø. Danske lærere er yderst kreative. Ikke alt koster penge, og en anerkendende tilgang til eleverne, hvor eleverne føler sig lyttet til, og hvor de er trygge, er stort set kun betinget af skolens kultur. Og fokus på gode relationer eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever handler i høj grad om respekt og nærvær hos alle. Er vi som lærere fysisk og mentalt til stede, og gider vi eleverne, er vi nået langt.

Skolen er et spejl af samfundet, og skaber vi en skole, hvor der er plads til alle, men absolut ikke til alt, burde det i virkeligheden være samfundet, der var et spejl af skolen. Lærere er i den grad rollemodeller for deres elever, og vi har alle betingelser for at gå forrest på den gode måde.

Skolen for mental sundhed
I skolen for mental sundhed er skolen den instans, der lærer børnene at leve et mentalt
sundt liv og det på baggrund af overvejelser om inddragelse og kompetenceudvikling hos børnene, som i øvrigt anses som erfarne, vidende og kompetente. Sociale og mentale udfordringer, problemer, konflikter m.m., der er en del af børnenes hverdag, gøres til indhold i undervisningen og sættes til diskussion, så eleverne lærer måder, hvorpå de selv kan være med til at påvirke tingene og evt. løse konflikterne.

Klassens tid er noget af det, vi kan være stolte af i vores folkeskole, for det er med til at fortælle, at vi er parate til at tage eleverne alvorligt og at være en skole for mental sundhed.

Brug af klassemøder på elevernes præmisser, udarbejdelse at trivselsplaner i og med den enkelte klasse, involvering af alle på skolen i formuleringen af antimobbestrategier er blot et udpluk af de mange ting, folkeskolerne sætter på dagsordenen for at lave en skole for mental sundhed.

Den mentale sundhed skal dog ikke reserveres til særlige tidspunkter, og folkeskolens formålsparagraf er da også helt central i skolen for mental sundhed. I stk.3 lyder det nemlig således:
”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Tydeligere kan det vist ikke siges, at vi som lærere i alle undervisningssammenhænge skal arbejde som en skole for mental sundhed. Men skolen for mental sundhed kan ikke afgrænses til skolens fysiske rum. Vi skal medvirke til at danne eleverne, og det hører jo ikke op, fordi eleverne får fri. Og enhver skole eksisterer i et lokalsamfund, hvor vi i allerhøjeste grad kan være med til at skabe mening i elevernes hele liv.


Skolen om mental sundhed
Endelig er skolen i det tredje perspektiv med til at sikre, at eleverne får den oplysning, de har brug for, i forhold til opbygning af deres viden om mental sundhed. Her er det i særlig høj grad skolens faglighed, lærernes kompetencer – særligt de sundhedsdidaktiske, der er afgørende i forhold til at gennemføre en god og bevidsthedsudvidende undervisning om mental sundhed. Der undervises i mental sundhed – i effekter, betydninger og forandringsmuligheder. Undervisningen gøres eksemplarisk ud fra refleksioner over, hvordan mental sundhed har betydning for fx den fysiske eller kropslige sundhed og omvendt. Undervisningsmaterialet kan være historier, som eleverne enten selv fortæller, og som de efterfølgende analyserer i fællesskab, eller det kan være historier, læreren fortæller til diskussion om betydningen af mental sundhed. Det kan også handle om relaterede emner som fx stress, mindfulness – hvordan man er overfor andre og hvordan man gerne vil ses af andre. Målet er, at eleverne lærer at forholde sig til sociale og psykiske determinanter for derigennem at danne sig en bedre forståelse af determinanternes betydning for egen og andres mentale sundhed.

Et pædagogisk udviklingsprojekt
SundSkoleNettet har i 2010 taget initiativ til et pædagogisk udviklingsprojekt ud fra ønsket om at udvikle et redskab, så SSN-skolerne får mulighed for at arbejde ud fra et bredere sundhedsbegreb end det rent fysiske og dermed sikre, at det sundhedsfremmende arbejde i skolerne har fokus på både fysisk sundhed og mental sundhed.

SSN har konstateret, at det især er gruppen af elever med svære livsvilkår, de sårbare og belastede elever, som har haft sværest ved at ændre adfærd i en sundhedsmæssig positiv retning via de strategier, SSN hidtil har benyttet sig af, som har mest behov for at forbedre deres sundhed. En mentalt sundhedsfremmende kompetenceudvikling hos elever er afhængig af sundhedspædagogisk kompetenceudvikling blandt lærere, sundhedsplejersker og andre relevante personer i forhold til elevernes sundhed i skolen.