Bevægelse og sund kost i undervisningen

Folkeskolen har mange opgaver, og selv om de faglige opgaver er centrale, så er folkeskolen også forpligtiget til at arbejde med sundhed. Én ting er de supplerende tiltag, skolerne iværksætter ud over det konkrete faglige indhold i undervisningen. Noget andet – og muligvis vigtigere – er de sundheds- og bevægelsestiltag, som kan gøres til en del af selve læringsprocessen, for her vil næppe nogen opleve, at tiden tages fra den faglige undervisning. Det er ikke kun i idræt, at eleverne skal bevæge sig; der skal også være plads til, at eleverne kan bevæge sig i alle de andre fag. En pause i undervisningen, hvor eleverne bevæger sig, er ikke spild af tid. En pause i undervisningen stimulerer elevernes koncentration og giver derfor en væsentlig bedre læring. Hvis fysiske aktiviteter er integreret i undervisningen, vil ingen lærer opleve det dilemma, at det kan være svært at nå alt det, man skal i folkeskolen ud over selve den faglige undervisning. I ’Fælles mål’ finder man meget god inspiration, og her kan man under ”Elevernes alsidige udvikling” få ideer til at sætte sundhed på skoleskemaet. Det er først, når man omsætter såvel kravene som de gode intentioner til virkelighed, at man er på vej til at blive en ”sund skole”.
Eksempelvis har Københavns Kommune som et element i kommunens fokus på motion udarbejdet et særdeles inspirerende materiale, der kan hjælpe lærerne til at integrere bevægelse i en række af folkeskolens fag. Inspirationsmaterialet er et sandt overflødighedshorn af spændende ideer til at ”gøre undervisningen sund”, og mængden af opgaver i folkeskolen ud over selve undervisningen vil ikke opleves som en belastning, når opgaverne i virkeligheden bliver en del af den faglige undervisning.
Vil man vide mere om de mange gode undervisningsforslag, opfordres man til at rette henvendelse til Københavns Kommune.

Sund kost
Folkeskolen er nok længere fremme på kostområdet end på bevægelsesområdet. Mange skoler har udarbejdet kostpolitikker og har også mulighed for, at eleverne kan købe et sundt måltid på skolen. Har skolen de fornødne kantinefaciliteter og måske også økonomi til at understøtte opgaven, er det selvfølgelig lettere at organisere. Man kunne godt ønske sig et samfundsmæssigt ansvar for, at folkeskolen kunne give alle elever det samme tilbud, som flere af de nordiske landes skoler gør, nemlig et sundt måltid hver eneste dag. Det ser ud til, at de elever, der har spist morgenmad både har lettere ved at klare de faglige udfordringer i skolen og har bedre chancer for at få styr på deres vægt.

Uanset hvor mange gode ideer man kan præsentere inden for kost og bevægelse, og ligegyldigt hvor mange ildsjæle, der sætter sig i spidsen for at gøre folkeskolen sund, så er det i samarbejdet, at man kan gøre en virkelig forskel. Skolebestyrelsen, Pædagogisk Råd og ikke mindst skoleledelsen har et ansvar for at arbejde med sundhedsfremme inden for kost og bevægelse på hver enkelt folkeskole. Det er i fællesskab, at de gode vaner bliver udviklet hos eleverne, og selvom skolen i et vist omfang kan klare især bevægelsesdelen på egen hånd, så går det nu en gang bedst, når også forældre og skole arbejder sammen. Skolens ledelse har en særlig rolle og en særlig forpligtigelse, og det er næppe helt forkert at påstå, at skoleledelsens holdning kan gøre forskellen på, om sundhed overhovedet får en plads i dagligdagen i folkeskolen. Det bør aldrig være op ad bakke for arbejdet med sundhedsfremme, for elevernes sundhed er alt for vigtig til, at man kan tillade sig at undlade at gøre den nødvendige indsats.

De skoler, der deltager i SundSkoleNettet, har en glimrende ramme for arbejdet med sundhed. Etableringen af et sundhedsudvalg med en sundhedsansvarlig i spidsen sikrer, at der bliver taget hånd om sundheden på skolen. Og sundhedsudvalget vil også være det naturlige udgangspunkt for at flytte sundhedsarbejdet helt ind i dagligdagen i den enkelte klasse.

Aktivitets- og læseplan for sundhedsarbejdet
På en af skolerne i SundSkoleNettet har skolens sundhedsudvalg med inspiration fra bl.a. Fælles mål i hhv.”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” og ”Elevernes alsidige udvikling” udarbejdet en aktivitets- og læseplan for sundhedsarbejdet.
Skolen har fx udarbejdet et bevægelseskatalog med ideer til bevægelsesaktiviteter i alle fag samt et bevægelsebibliotek, hvor man ud over forskellige legeredskaber kan låne ting som kondiludo og djeeo (et gps- og mobilbaseret orienteringsløb). Skolen har også indkøbt 24 spinningcykler og et så kaldt circuit training udstyr (forskellige fitnessredskaber). Og så har alle klasser fået tildelt en bevægelsestime ud over idrætsundervisningen for at sikre, at det er legitimt at bruge undervisningstid på bevægelse.
I overskrifter ser aktivitets- og læseplanen således ud:

Del A: SundSkoleNettet
1. Plan for testning
2. Plan for skridttællingskonkurrencen
3. Plan for sundhedsprofilsamtaler i klasserne

Del B: Bevægelsestimen og øvrige bevægelsesindslag i alle fag
1. Hvordan benyttes sundhedsprofilerne i undervisningsmæssige sammenhænge?
2. Oplæg til kostsamtaler
3. Oplæg til bevægelsessamtaler
4. Brug af bevægelseskataloget og bevægelsesbiblioteket
5. Brug af spinningscykler og circuit training udstyr i undervisningen

Del C: Bevægelsesindslag i løbet af skoleåret
Bevægelsesindslag som fx børnezumba og djeeo
Trimdag
Skolefest med idrætslegeplads
Frikvartersspinning
”Alle børn cykler”
Skridttællingskonkurrence.

Aktivitets- og læseplanen indeholder både elementer, som kræver særligt udstyr, og aktiviteter, som blot kræver, at man husker at lave et break, når eleverne lige trænger til et lille bevægelsesindslag for at blive klar til undervisningen igen. Ikke alle skoler har adgang til samme udstyr, så man bør ikke gøre  et bestemt udstyrsniveau til grundlaget for indsatsen.  De konkrete aktiviteter er nemlig ikke det vigtigste. Det afgørende er det faktum, at den enkelte skole vælger at gøre noget ved sundheden og sætte den på dagsordenen, og det kan alle skoler gøre, hvis de vil.