Sundhed på skolen

Sundhed tilgodeses som en del af de timeløse fag på skolen. Ifølge faghæfte 21 skal undervisningen knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber.

I den forbindelse er der på skolen tre centrale aktører, skolelederen og skolebestyrelsen, den sundhedsansvarlige og sundhedsudvalget, som skal fremme formålet med undervisningen og måske i særdeleshed den praktiske implementering af tiltag på sundhedsområdet. Hvis sundhed skal være mere end hensigtserklæringer og overordnede formuleringer, kræver det, at sundhed bliver en nærværende del af hverdagen.

SundSkoleNettet arbejder for at hjælpe denne del af opgaven over i udførelsesfasen og er et redskab til at dokumentere om sundheden rent faktisk også forbedres ved forskellige sundhedstiltag.

Hver aktør har sin særlige opgave, og det kan man læse mere om ved at klikke på hhv. ”Skolelederen og skolebestyrelsen”, ”Den sundhedsansvarlige” og ”Sundhedsudvalget” i menuen ude i venstre side.

Download pdf
Print indhold