Drug Rebels

Roadshow for elever i 8.- 10. klasse med
fokus på brugen af rusmidler

De unges viden om stoffer og konsekvenser af brug og misbrug grundlægges oftest i skoleårene. Derfor har forældre og andre voksne i børnenes nærhed et ansvar for at videregive en viden, der ikke tager udgangspunkt i myter og skræmmekampagner.

Drug Rebels’ roadshow giver elever og lærere ny viden om euforiserende stoffer baseret på videnskabelige fakta og historier fra det virkelige liv. Holdet bag Drug Rebels formår at tale i øjenhøjde med eleverne, når de belyser konsekvenserne af stofmisbrug – og undgår samtidig at føre skræmmekampagne. Eleverne klædes på til at tage et bevidst og ansvarligt valg den dag, de måtte stå med en pille, en pose med pulver eller en joint i hånden.

Drug Rebels har indtil nu besøgt 30 uddannelsesinstitutioner og været i kontakt med over 16.000 unge. Drug Rebels’ roadshow er rettet mod elever i udskolingen, og en variant er målrettet deres forældre.

Sund Skole Nettet tilbyder fra oktober 2013 skolerne 3 varianter af showet:

  • Roadshow målrettet elever i 8.-10.klasse, med fokus på hash og alkohol. Arrangementet varer 90 min (maks. 350 deltagere).
  • Roadshow målrettet forældre til elever på skolens ældste årgange (8.-10. klasse), med fokus på fakta om stoffer, hvordan man kan opdage et misbrug hos sin teenager, og hvordan man som forælder tager den svære samtale og stadig bevarer fortroligheden med sit barn. Arrangementet varer 120 min (maks. 150 deltagere).
  • Skræddersyet roadshow målrettet elever, forældre eller elever og forældre sammen (f.eks. en 7.-klasse med forældre). Varighed er efter aftale og i forhold til de konkrete behov. Fokus kan f.eks. være på alkohol og skolerejser eller grupper af unge på skolen, der ryger hash eller har andre misbrugsproblemer.

Hvordan får jeg Drug Rebels til min skole?
Et ”Drug Rebels Roadshow” kan arrangeres for alle medlemsskoler via Sund Skole Nettet fra oktober 2013. Hvis I ønsker at slå jer sammen med andre skoler om eksempelvis et roadshow til forældre, kan sekretariatet hjælpe med at finde andre potentielle skoler i nærheden.

Et ”Drug Rebels Roadshow” for elever i 8.- 10. klasse eller for forældre alene koster 15.000 kroner. Kontakt sekretariatet for prisen på en individuel løsning.

Interesserede skoler kan downloade informationsmateriale om ”Drug Rebels Roadshow” eller kontakte Sund Skole Nettets Sekretariat for at høre nærmere.

Book et gratis informationsmøde

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)


Please leave this field empty.

Din besked