Mental Sundhed

Mental sundhed betragtes typisk enten som et selvstændigt fænomen – mental sundhed i sig selv eller som en indikator eller et middel til styrkelse af menneskers generelle sundhed. Mental sundhed er både et psykisk og socialt fænomen. På den ene side handler mental sundhed om menneskers positive selvopfattelse og på den anden side om inklusion og social anerkendelse. Begge dele gør det muligt at udfolde evner og handle hensigtsmæssigt i forhold til hverdagslivets udfordringer. Ikke mindst børn og unges mentale sundhed er sat på samfundets dagsorden – både internationalt og her i landet. Mental sundhed har afgørende betydning for et godt børne- og ungdomsliv. Mental sundhed hænger sammen med børn og unges almene sundhed og trivsel, med deres roller, selvbilleder, identitet, personlige udvikling, og mental sundhed har stor betydning for deres læring og kompetenceudvikling. Her kommer skolen ind i billedet – en mentalt sundhedsfremmende skole er en skole med rammer og undervisning, der gør det muligt, at børnene lærer at leve et mentalt sundt liv.

MindMatters
Som led i en australsk plan for fremme af mental sundhed blandt skolebørn iværksatte det australske sundhedsministerium i 1990’erne en række forskningsprojekter for at afdække skolernes behov og muligheder i bestræbelserne på fremme af mental sundhed. På baggrund af evalueringer af såvel pilotprojekter som gennemførte forsknings- og udviklingsprojekter er der publiceret en omfattende række guidelines og praktiske rapporter, der henvender sig til aktører og beslutningstagere i forskellige ’settings’, hvor unges mentale sundhed udfordres og udvikles.

SchoolMatters er en detaljeret gennemgang af, hvilke handlemuligheder skolerne har for at fremme mental sundhed. Materialet placerer eksplicit mental sundhed indenfor skolernes egne kerneydelser (undervisning, opdragelse, læring/dannelse). Schoolmatters definerer ikke mental sundhedsfremme som et sundhedsfagligt projekt. Schoolmatters lægger vægt på, hvordan fremme af mental sundhed kan integreres og organiseres i sammenhæng med skolens øvrige ydelser.

MindMatters-konceptet er overført til skolesystemer udenfor Australien med stor succes. I Tyskland og Østrig har man, med regionale tilpasninger til det pågældende skolesystem og den generelle samfundsstruktur, umiddelbar succes med det australske koncept. En lignende tilpasning vil måske være mulig i det danske skolesystem.

Whole School Approach
En helskoleindsats - whole School Approach - tager ideelt set afsæt i alle de elementer, der har direkte eller indirekte betydning for skolebørns mentale sundhed. Det overordnede mål er at igangsætte en indsats på mange fronter samtidigt, så der både i skolens undervisning, miljø, ledelse, interne og eksterne relationer medtænkes fremme af mental sundhed. Som sådan er en helskoleindsats en form for strategisk indsats – en skolesundhedspolitik, der tænkes ind på alle niveauer i skolen. En helskoleindsats er med andre ord en multikomponentindsats, der har skolen som ’setting’. Betydningen afviger fra skole til skole, og en sådan indsats skal i så fald tilpasses skolens konkrete forhold. Der er meget der tyder på, at en helskoleindsats er den mest effektive vej frem. Dog er der forskel på, hvilke elementer, det anbefales, at man prioriterer og fokuserer på. Den enkelte skoles indsats må tilpasses skolens konkrete forhold under hensyn til skolens værdier, normer og miljø.  Den enkelte skole må være opmærksom på at tilpasse helskoleindsatsen, så den, så præcist som muligt, imødekommer den pågældende skoles faglighed, mål for undervisningen og elevernes læring, elevsammensætning, organisering, lærerkompetencer og evt. manglende kompetencer.

Den enkelte skole må starte med at klarlægge behov og udfordringer, hvorefter elementerne i helskoleindsatsen prioriteres og sammensættes på en konstruktive måde. Dette gøres samtidig med, at der tages hensyn skolens særkende, dvs. værdier, normer, lærerkompetencer og elevsammensætningen.

De ti elementer er:

• Almene-, målgrupperettede- eller indikerede indsatser
• Diversitet og tilpasning – programplanlægning/intervention
• Lærernes rolle
• Forældrenes rolle
• Elevernes rolle
• Samarbejde i skolen omverden
• Skolens værdigrundlag sundhedspolitik
• Curriculum
• Skolebørnenes mentale kompetencer
• Værdier, perspektiver og forventninger
  
  

Enkeltelementerne i en helskoleindsats kan faktisk implementeres enkeltvist. Der er imidlertid evidens for, at den bedste effekt opnås, hvis der er tale om en samtidig implementering af flere enkeltelementer.